Nyhed

U12 Pigerne kom hjem fra GOG som vindere af B-finalen

Holte Håndbold : September 19, 2016 8:55 am : Nyheder

Årets GOG Cup på Fyn er netop blevet afviklet i weekenden den 17.-18. september. Nogle af de bedste hold fra hele landet er samlet til netop dette stævne.

Søndag aften kunne forældrene til de trætte Holte IF spillere så byde velkommen hjem – og denne gang var der flag og lykønskninger til vores U12 Pige spillere, træner Peter Olsen og hjælpetræner Claus Møller, som bragte en sejr hjem efter en veloverstået B-finale mod FIF, hvor vores piger vandt 14 – 12.

Stort tillykke med sejren!

u12pige-gogvinderb-2016

 

Comments are closed

Holte-piger havde de bedste nerver i en intens finalekamp

Holte Håndbold : September 7, 2016 5:44 am : Nyheder

Holte IF’s U10 håndboldpiger vandt finalen med et enkelt mål scoret i de sidste sekunder til BDO Cup i København.

Der var glædesskrig og jubeldans fra Holtes U10 piger da slutfløjtet lød i finalen i B-rækken til det store ungdomsstævne, BDO Cup som blev afviklet i diverse københavnske haller.

Der var ellers ikke meget der tydede på Holtesejr et minut før tid, da holdet var bagud med 1 mål, men med stor fightervilje og en fokuseret samt koncentreret indsats lykkedes det med 2 forløsende mål at slå et velspillende hold fra Brøndby.
Forinden var der blevet spillet 4 puljekampe, med Holte som puljevinder efter 3 sikre sejre og en nervepirrende puljefinale der endte uafgjort.

I mellemrunden skulle man spille 2 kampe, hvoraf den ene var mod Holtes 2. hold, som på flot vis havde snuppet 2. pladsen i deres pulje. Desværre var 3 af spillerne blevet syge og de kunne ikke stille med fuldt hold. De blev da også slået stort af Vallensbæk, som Holtes 1. Hold havde spillet uafgjort mod. Så derfor skulle Holtes 1. hold nu slå 2. holdet med flere mål end Vallensbæk havde gjort. Da 2. holdet bestod af nybegyndere der heroisk og stillede op til klø, valgte Holtes 1. hold med en usædvanlig fair stil også at spille med en spiller mindre – for at modet ikke skulle tages helt fra de tapre 2 holds piger. 1. holdet vandt dog stort nok til at gå i finalen.

Ideen med at spille med en færre og på lige vilkår med 2. holdet kom fra holdets anfører, Cathrine Boesgaard, og blev bakket op af holdet. En meget fin gestus og fairness i dens inderste væsen.

Den stolte og glade spillertrup bestod af Cisne Schou, Ida Gabrielsen, Karoline Blixenkrone, Mathilde Sande, Cathrine Boesgaard, Marie Schouboe og Sarah Piester.

U10P Ajax 2016

Comments are closed

Velkommen til Rudersdal Cup 2016

Holte Håndbold : August 22, 2016 11:10 am : Nyheder

Hjerteligt velkommen til Rema 1000 Rudersdal Cup 2016, som afvikles for 3. gang.
Tilmeld dit hold på linket nedenfor og deltag i 3 fantastiske håndbolddage fra 23.-25. september.
Rudersdal Cup 2016RUD5684_banner_1

Comments are closed

Kære spillere, forældre og andre frivillige

Holte Håndbold : August 12, 2016 9:56 am : Nyheder

HJÆLP søges til Rudersdal Cup 2016

Rudersdal Cup 2016 finder sted fra fredag den 23. september til og med søndag den 25. september, nu for 3 gang. Og igen i år har vi brug for jeres hjælp til at gennemføre dette stævne.

Vi skal bruge hjælp til følgende:
-          Passe dommerbord i alle hallerne.
-          Passe kiosk i nogle af hallerne.
-          Til aftensmad lørdag aften i BIC.
-          Til morgenmad lørdag og søndag på Birkerød Skole.
-          Til sekretariatet.

Beskrivelse af hvad opgaverne dommerbord og kiosk, kan ses på hjemmesiden (snarest).
Her kan der også ses oversigt over de vagter som vi skal have besat (snarest).

Når der er lavet kampprogram, kan disse også ses her:
http://www.cumap2.dk/cup/rudersdal_cup_20165684.htm

Vi håber at I har tid og lyst til at hjælpe os med at gennemføre disses opgaver. Send mail til soren@bhk.dk med følgende informationer:
-          Navn
-          Mobilnummer
-          Hold eller spiller på hold
-          Hvilken/hvilke vagter der ønskes

På forhånd mange tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Rudersdal Cup
Søren Nielsen

P.s. skulle I selv, jeres arbejde eller nogen i kender have mulighed for at sponsere vores præmier, så kontakt Klaus Lorenzen på  telefon 41328581

Comments are closed

Indkaldelse til Generalforsamling i Rudegaard Sportscafé

Holte Håndbold : August 8, 2016 12:32 pm : Nyheder

Mandag d. 29/8-2016 kl. 19.00 i Holte Hal 2

Dagsorden i henhold til vedtægter.

Comments are closed

U-12 Drenge sejrede næsten til Sportyfied Cup 2016 i Albertslund

Holte Håndbold : June 14, 2016 5:23 am : Nyheder

Som alle andre hold fra Holte IF Håndbold og Rudersdal Håndbold var U-12 drengene også med til Sportyfied cup i Albertslund.

Det var med forskellige tanker og forventninger fra den nye træner Marc Melms, at han gik ind til denne turnering. Spørgsmålet gik på, hvor gode er vi egentligt?

Holdet startede bragt ud med at sætte Rødovre HK på plads, med stillingen 8-0 til pause. Herefter blev Hillerød HK og det svenske storhold fra H43 Lund ryddet af vejen og hermed var semifinalepladsen sikret. Dog måtte holdet se sig besejret af FIF i den sidste puljekamp.

I semifinalen mødet U-12 drengene holdet fra Tårnby HK, som lige havde taget sejren i Emply Cup ugen inden. Disse blev også besejret efter en flot og velspillet semifinale.

Tiden var dermed kommet til finalen i Sportyfied Cup 2016 i rækken U-12 Drenge A. Finalen stod mellem Holte IF og FIF. Det skulle blive en meget spændende kamp, hvor FIF stort set hele kampen var foran med enten 1 eller 2 mål. Dette lille forspring formåede drengene fra Holte IF dog aldrig at hente, og det blev derfor til en knebent nederlag på 11-12. Holte-drengene er dog meget glade for deres sølvmedalje og ser frem til en god sæson!

IMG_6911.jpg

Comments are closed

Holte’s U10 Drenge vinder B-rækken i Spotyfied Cup

Holte Håndbold : June 6, 2016 5:33 am : Nyheder

Med vejret der viste sig fra sin bedste side vandt Holte’s U10 Drenge b-rækken i turneringen i Albertslund. Turneringen blev vundet med super spil, der resulterede i at de 7 kampe blev vundet med 83 overskydende mål eller 12 mål i snit pr. kamp. Finalen blev vundet over et stærkt Værløse hold, der blev slået med 12-8. Men det var ikke kun godt spil, det var kammeratskab på holdet og med resten af Holte / Rudersdal Håndbold der var talstærkt repræsenteret i turneringen.

Spillerne der var med på holdet var: Arthur Overby, Julius Berg, Mathias Østgaard, Christoffer Münster, William Karsbøl, Xander Agger, Malthe Schiedel, Alexander Jansen og Sejr Dyva – her sammen med deres stolte træner, Eske Dyva.20160605-U10D-3 20160605-U10D-1

Comments are closed

Nye træningstider for sæson 2016/2017

Holte Håndbold : May 9, 2016 7:23 am : Nyheder

Nu kan du finde de nye træningstider for sæson 2016/2017.
Træningstiderne ligger under de enkelte hold, samt på den samlede oversigt.

Comments are closed

Holte U10 drenge vinder SØLV til Frøcup i A-slutspil

Holte Håndbold : May 3, 2016 5:47 am : Nyheder

U10 drengene spillede en forrygende turnering til Frøcup.
De vandt deres pulje suverænt og gik videre til kvartfinalen og semifinalen, hvor de vandt over 2 A-hold.
U10 drengene har spillet i B-rækken i foråret. I finalen mødte de endnu et A-hold fra Nr. Bjært Strandhuse som vi desværre tabte 9-6 til.
Sølvmedaljen er velfortjent. Godt gået drenge og tillykke!!

U10 drenge vinder sølv 2016

Comments are closed

Holte fik 6 spillere med på FrøCup Landsholdene

Holte Håndbold : May 3, 2016 5:45 am : Nyheder

Sejr fra U10 drengene, Joakim og Nixen fra U12 drengene samt Anna, Julia og Mikkeline fra U12 pigerne.

U12 Pige Landsholdet bragte desuden sejren hjem til Sjælland med blandt andet 2 flotte fløjmål fra Julia.

Anna-Julia-Mikkeline

Comments are closed

Indkaldelse til Generalforsamling 2016

Holte Håndbold : April 12, 2016 5:28 am : Nyheder

Indkaldelse til Generalforsamling:

I henhold til lovene for Håndboldafdelingen i Holte Idrætsforening indkaldes hermed til ordinær Generalforsamling

Onsdag d. 27. april 2016 kl. 19.30

i lokale ved Holte-Hal 1 med følgende dagsorden :

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Ungdomsudvalgsformanden aflægger beretning
  4. Forelæggelse af det reviderede regnskab
  5. Stigning i kontingent for U14 spillere og dameseniorer (tilpasses BHK)
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg til afdelingsbestyrelse
    7.1. Formand Mikkel Bro (ikke på valg)
    7.2. Næstformand Lars Bock (på valg)
    7.3. Kasserer Henrik Sonne (på valg)
    7.4. Sekretær (ikke på valg)
    7.5. Ungdomsudvalgsformand Brian Steffensen (på valg)
    7.6. Ungdomsudvalgssekretær Hanne Sørensen (ikke på valg)
    7.7. Øvrige bestyrelsesmedlemmer
    .       Leonora Howarth (på valg)
          Klaus Lorenzen (ikke på valg)
    .       Emil Reinholdt (ikke på valg)
          To(2) suppleanter
          To(2) revisorer (Ole Schæbel og Svend Jensen)
          Revisorsuppleant
  8. Eventuelt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Comments are closed
« Side 1 ... 4, 5, 6, 7, 8 »