U-12 Drenge sejrede næsten til Sportyfied Cup 2016 i Albertslund

Som alle andre hold fra Holte IF Håndbold og Rudersdal Håndbold var U-12 drengene også med til Sportyfied cup i Albertslund.

Det var med forskellige tanker og forventninger fra den nye træner Marc Melms, at han gik ind til denne turnering. Spørgsmålet gik på, hvor gode er vi egentligt?

Holdet startede bragt ud med at sætte Rødovre HK på plads, med stillingen 8-0 til pause. Herefter blev Hillerød HK og det svenske storhold fra H43 Lund ryddet af vejen og hermed var semifinalepladsen sikret. Dog måtte holdet se sig besejret af FIF i den sidste puljekamp.

I semifinalen mødet U-12 drengene holdet fra Tårnby HK, som lige havde taget sejren i Emply Cup ugen inden. Disse blev også besejret efter en flot og velspillet semifinale.

Tiden var dermed kommet til finalen i Sportyfied Cup 2016 i rækken U-12 Drenge A. Finalen stod mellem Holte IF og FIF. Det skulle blive en meget spændende kamp, hvor FIF stort set hele kampen var foran med enten 1 eller 2 mål. Dette lille forspring formåede drengene fra Holte IF dog aldrig at hente, og det blev derfor til en knebent nederlag på 11-12. Holte-drengene er dog meget glade for deres sølvmedalje og ser frem til en god sæson!

IMG_6911.jpg

This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.